Jason Lutes

Berlin: En by af bly

216 s.

Oversat af Per Vadmand

Vejl. pris kr. 248,00

ISBN 978-87-7085-360-6


Berlin 1929. Mens verdensdepressionen slår ud i lys lue og politisk radikalisering holder gaderne i et blodigt jerngreb, danser man på vulkaner i kabareter og jazzklubber. Også den unge kunstnerinde Marthe Müller strejfer om i hovedstadens dekadente natteliv på jagt efter salig glemsel og egen identitet og bliver øjenvidne til den amerikanske jazzcombo Cocoa Kids’ kometagtige opstigning på den berlinske nattehimmel.


I en politisk malstrøm af revolutionære kommunister, vægelsindede socialdemokrater og nationalsocialister på fremmarch forsøger journalisten Kurt Severing fortvivlet at tale demokratiets sag med ord, men når Weimarrepublikken står på afgrundens rand, og enhver hytter sit eget skind, har menneskelig solidaritet trange kår.


»Medrivende mesterværk«

skrev NUMMER9.dk


Udgivelsen er

støttet af

Med “Berlin” er det lykkedes den amerikanske tegneserieskaber Jason lLutes at skabe en kunstfærdig historisk roman i tegneserieform. På baggrund af omhyggelige studier formidler han et udtryksfuldt tidspanorama med en meget præcis gengivelse af Berlins bybillede og atmosfære.


“En by af bly” er anden del af en “Berlin”-trilogi om perioden september 1928 til januar 1933.